Syndikatet, Diplomaten, Imperial IPA

Indtil foråret 2017 har Syndikatet haft et bredt udvalg af velhumlede øl. Men nu nøjes vi ikke længere med IPA, IPL, IPA Ekstra, Dark IPA og Sindssyg IPA.

Vi har haft et lille hul i sortimentet mellem Agenten (Halvanden IPA) og Psykopaten (uden for kategori). Vi manglede Dobbelt IPA’en. Også kendt som Imperial IPA, DIPA mm. Der hvor den bitre IPA bliver så stærk at den næsten får karakter af Barley Wine. Mange vil mene at det er på høje tid at Spionen og Agenten får en overordnet.

Duft og smagsnoter: Som en Double IPA skal være, intens i aroma og smag. For at maltsødmen kan byde humlebitterheden et taktisk modspil har vi brygget med dobbelt-mæskning, hvor der mæskes to gange på det samme vand. På den måde er ikke kun humlesiden men også maltbunden fordoblet. Dette en dog stadig en meget bitter øl, forbeholdt inkarnerede humleelskere.

Ingredienser: Vand, bygmalt (aple, biscuit), havre, humle (chinook, mosiacmotueka) og amerikansk alegær.

Serveringsforslag: Vi elsker IPA’er. Men for at være helt ærlige så er de sjældent førstevalget som ledsager til et måltid. Deres humleintensitet og bitterhed er for overvældende og barske til at ret mange slags mad kan matche dem. Bitterheden kan dog udnyttes til at fremhæve mad der er rigt på salt. Også storsmagende retter med grillet kød og barbecuesauce kan ledsages af denne øl.

Bitterhed: 100 IBU

55,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Syndikatet

Du træder nu ind på Syndikatets domæne - så træd varsomt.

Vores passion er øl. Specialøl. Luksusøl. Vi brygger det bedste øl indenfor de kendte genrer. Vi presser grænserne for det mulige, uden at tage dine smagsløg som gidsler. Du vil sjældent høre nogen kalde vores øl kedeligt eller ligegyldigt, men hvis du gør, så fortæl os hvem...

Vi er gangsterbryggere - kompromisløse, modige og selvsikre.Drik først - spørg bagefter. Hvis du tør.

 Yderligere information

Type:Imperial India Pale Ale                   
Land:Danmark
Område:Ribe
Størrelse i CL:50
Årgang:NV
Alkohol %:9,0
Lagret på egefad:Nej
Drikketemperatur:8 -10 grader