Seghesio, Zinfandel, Sonoma County 2016

Seghesio´s Sonoma Zinfandel stammer fra druer høstet i familiens Home Ranch, River Road og San Lorenzo vingårde i Alexander Valley og fra Cortina vinmarken i Dry Creek Valley. Netop det brede valg af top vingårde giver Seghesio´s Sonoma Zinfandel sin kompleksitet og klasse. Vinstokkene passes med en utrolig omhu, og Seghesio´s team beskærer hårdt, høster grønt, dvs. fjerner drueklaser, der ikke er placeret optimalt på vinstokken, og senere igen, drueklaser der får sin farve senere end andre. Det giver næsten sig selv, at høstudbyttet bliver ultra lavt, og at arbejdsindsatsen bliver enorm. 50% af druerne gæres med "pigeage", hvor drueskindet mekanisk stødes ned i gæringskarret, 25% gæres i roterende gæringstanke og de sidste 25% med ompumpning af mosten.

Familien Seghesio regnes af de fleste eksperter for at lave de bedste af de bedste Zinfandel-vine. Seghesios Sonoma Zinfandel laves på druer fra fem forskellige marker i Sonoma County. Vinen er fadlagret 12% måneder på fade af fransk og amerikansk eg.

Duft og smagsnoter: Ved at holde høstudbyttet i bund og kun anvende de allerbedste druer har Ted Seghesio skabt en vin med en spektakulær aromarigdom. Duften er pakket med intens, rød bærfrugt og nuancer af mokka, mineraler og vanilje. Smagen er stor og magtfuld, og selvom vinens alkoholprocent er i omegnen af 15%, bibeholdes elegancen og harmonien, takket være en superfin tanninstruktur, der vil sikre vinen et fremragende lagringspotentiale. I glasset giver det en fyldig, rig og cremet Zinfandel med denne drues så karakteristiske aroma af solmodne mørke bær. Smagen er koncentreret, rig, blød, og cremet med masser af fine nuancer!

Seghesio´s Sonoma Zinfandel er da også i top tre på Wine Spectators liste over de bedste Zinfandel køb i Californien.
199,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

Seghesio Family Vineyards: I 1895 købte Angela og Edouardo Seghesio deres første vingård ved den lille by "Chianti" i Sonoma County´s Alexander Valley. I dag står Seghesio som et af Californiens absolutte topnavne, ikke mindst på druesorten Zinfandel. Kursen mod stjernerne blev for alvor sat i midten af 90´erne, anført af Peter & Ted Seghesio.Phil Freeze, der havde ansvaret for tilplantningen af Opus One, blev bragt ombord som viticulturist. Den Italienske stjerne ønolog Alberto Antonini bliver ligeledes tilknyttet Seghesio.

En ny æra er begyndt, og det enorme kvalitets potentiale Pete og Ted Seghesio havde set i familiens mange gamle vinstokke afspejles nu i vinene. Seghesio henter nu et hav af topanmeldelser, og regnes blandt Californiens top 5 Zinfandel producenter, både i kvalitet, men nok så vigtigt også når det gælder pris/kvalitet.

Fra 750.000 kasser ordinær vin: …Op til 1980’erne var Familien Seghesio en af de helt store operatører på Californiens marked for bulkvine på købte druer. Vingården fremstillede hvad der modsvarede 750.000 kasser vin om året, og kvaliteten var temmelig ordinær. Dette ændrede sig dramatisk, da den unge Ted Seghesio overtog styringen af ejendommen. Han ville hellere fremstille verdensklassevin fra familiens egne vinmarker, som var blevet udplantet af oldefar Edoardo Seghesio.…
til 30.000 kasser ekstraordinær vin Familiens marker lå i de bedste mikroklimaer i Sonoma, og de fleste af vinstokkene var de oprindelige, som oldefaren havde udplantet helt tilbage til 1890’erne! Ted overtalte resten af familien, og få år senere fremstillede de udelukkende vin fra deres egne druer. Den årlige produktion styrtdykkede til 30.000 kasser, men til gengæld var kvaliteten helt sublim. Seghesio regnes i dag for at være USA's bedste Zinfandel-producent, og deres vine på Sangiovese og Petite Sirah er også helt i særklasse.

Zinfandel - arbejdshest eller superstjerne? Zinfandel-druen er i stand til at levere en ganske hæderlig kvalitet, også selvom man høster meget store udbytter pr vinstok- så det gør de fleste vinbønder. Kun en lille håndfuld producenter forsøger at fremstille vine i verdensklasse på Zinfandel, hvilket blandt andet kræver at man er uhyre omhyggelig med kun at dyrke druen på de bedste marker, og desuden begrænser udbyttet til et minimum. Familien Seghesio regnes af de fleste eksperter for at lave de bedste af de bedste Zinfandel-vine.
 

Yderligere information

Type: Rødvin
Land: USA
Område: Californien, Sonoma
Størrelse i CL: 75
Årgang: 2016
Druesorter: Zinfandel
Alkohol %: 14,8
Lagret på egefad: 12 mdr. på fad , hvoraf 75% er amerikansk eg, og 25% fransk eg.
Drikketemperatur: 15-17 grader
Holdbarhed: 5-7 år fra høståret