Nc’nean Distillery, Quiet Rebel, Lorna, Single Malt Whisky

På lager
799,00  DKK

Single Malt Whisky

Hvert år frigiver Nc’nean nogle få limited-releases, herunder efterårsserien; Quiet Rebels. Det er en serie, der hylder de mennesker, der gør Nc'nean destilleriet til noget helt specielt, nemlig et lille team af miljøbevidste whiskyfans, der har blikket rette mod en ny generation af nydere af skotsk whisky.

 

(Ex-American Whiskey/Pineau des Charentes Casks)

  • 1-3 dages levering
  • Gratis fragt ved køb over 1000,-
  • Afhent gratis i butikken

Beskrivelse

Detaljer

.Økologisk og CO2 neutral Malt Whisky fra Skotland vestkyst.

Annabel Thomas har på få år gjort, hvad der i løbet af de næste tyve år forventes af Skotsk whisky industri. Hun har skabt et bæredygtigt destilleri, hvor spritten er økologisk, og hvor der tages mere CO2 ud af luften, end der tilføres. Samtidig er whiskyen pokkers god, og forventeringerne til kommende aftapninger er derfor meget høje. Følg med og smag med, det bliver en spændende rejse.

En whisky der er produceret af naturen
Nc’nean Distillery er et lille uafhængigt og økologisk whiskydestilleri, hvor ambitionen er at skabe eksperimenterende spiritus, og samtidig at være banebrydende indenfor bæredygtig spiritusproduktion.

Uafhængig af traditioner
Annabel Thomas etablerede Nc'nean destilleriet for at rykke lidt ved folks opfattelse af skotsk whisky. Hendes mission har været at skabe en whisky, som kan produceres i harmoni med den planet, som vi kalder vores hjem. Efter at have forladt sit job i London i 2013 brugte hun fire år på at skaffe finansiering, og på at bygge destilleriet op fra bunden på Skotlands vestkyst. Nc’nean har destilleret siden 2017.

Pioneer i bæredygtig spiritusproduktion
Bæredygtighed er en del af destilleriets DNA, og holdningerne er klare og faste. Annabel Thomas mener helt klart det er destilleriets ansvar konstant at forbedre dets indvirkning på denne jord med hensyn til CO2-fodaftryk, forurening og biodiversitet. Derfor anvendes der økologisk skotsk byg i produktion som drives af vedvarende energi, og man genanvender 99,97% af destilleriets restprodukter. Når whiskyen aftappes sker det i 100% genbrugsglasflasker.

Eksperimentel af natur
En filosofi, en måde at se verden på, en nysgerrighed og en vilje til at prøve. Ud af denne tilgang blev de første produkter til. Ved blot at stille sig selv spørgsmålene ”hvorfor” eller ”hvad nu hvis” var starten på destilleriets gæreksperimenter. De fleste destillerier i Skotland bruger den samme gær, fordi den giver det højeste udbytte af alkohol. Men hvad sker der med smagen hvis man anvender andre gærtyper? Ja, det vil vi snart få svar på, da der på Nc’nean eksperimenteres på livet løs med gærtyper.

 

Nc’nean går sine egne veje
Inspirationen til destilleriets navn er ”Neachneohain” der var en gammel gælisk gudinde. Hun var kendt som ”Åndernes Dronning” og som en voldsom beskytter af naturen. Hun var stærk og selvstændig og aldrig bange for at gå sin egen vej. Annabel Thomas forsøger at følge hendes etos i alt hvad hun og hendes team gør.


Selve destilleriet
Nc’nean er udrustet med en et ton stor mash tun og fire washbacks af rustfri stål. Gæringen foregår over en periode på 65 - 115 timer. Der er kun et kedelsæt bestående af en 5.000 liters ”wash still” og en 3.500 liters ”spirit still”. I destilleriets lagerbygninger ligger der nu mere end 2.000 sherryfade, bourbonfade og vinfade.


Yderligere information

Type: Single Malt Whisky
Land: Skotland
Område: Vestkyst
Størrelse i CL: 70
Årgang:  
Alkohol %: 48,5
Lagret på egefad: (Ex-American Whiskey/Pineau des Charentes Casks)
Drikketemperatur: 14-16 grader
AGE VERIFICATION
You must be older than 18 years old to enter this page.