Matteo Correggia, Roero Arneis 2016

Vinfremremstilling: Druerne presses let og gæres på temperaturkontrollerede ståltanke. Efterfølgende lagres vinen 6 måneder på ståltanke på bærmen, med jævnlig batônnage eller omrøring.

Duft og smagsnoter: Strågul farve. Noter af blomster, citrus og melon. Let til middelfyldig og primærfrugtig hvidvin med friskhed og god smagslængde.

Serveringsforslag: Drikkes som aperitif, til Lettere fiskeretter, Frittata (omelet) med kartofler, Grøntsags gratin, Carne cruda (Piemontesisk tartar)
139,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse:

Detaljer

Da den unge Matteo Correggia i 1985 overtog jorden og vinmarkerne der i fem generationer havde tilhørt familien, varslede det samtidig et stilskifte. Den anonyme tilværelse som drueleverandør endte, da man I 1987 tappede den første vin under eget navn. Kraftigt inspireret af Elio Altare er der siden hen blevet indført moderne dyrkningsmetoder og teknologi, og fra de 20 hektar vinmarker familien i dag råder over bliver der årligt produceret ca. 32.000 flasker saftig og vellavet vin.

På trods af sin beliggenhed i Canale, udenfor de klassiske områder i Piemonte, er det lykkedes Matteo Correggia at producere nogle fabelagtige vine baseret på Barbera og Nebbiolo. Specielt Correggias enkeltmarks Barbera Marun der flere gange har modtaget 3 glas (højeste udmærkelse) af vinguiden Gambero Rosso er en vin i absolut særklasse, men også Nebbiolo d’Alba’en Val Dei Preti er en fremragende vin.Udover disse vine er produktionen koncentreret om de for området klassiske vine, Barbera d’Alba, Roero baseret på Nebbiolo og Roero Arneis baseret på Arneis.

For alle Correggias vine gælder det, at der er et særdeles fornuftig forhold mellem pris og kvalitet.

I juni 2001 modtog vi den triste nyhed at Matteo var omkommet i en arbejdsulykke i marken. M.C. efterlader sig to børn. Ornella fører nu firmaet videre og med ønolgisk assistance fra Giorgio Rivetti, La Spinetta og Luca Rostagno.

Kort information:

Type:Hvidvin
Land:Italien
Område:Piemonte
Størrelse i CL:75
Årgang:2016
Druesorter:100% Arneis
Alkohol %:13,5
Lagret på egefad:Nej
Drikketemperatur:6 - 10 grader
Holdbarhed:Drikkemoden nu og de næste 1-2 år