- Produktbeskrivelse
Detaljer
Beskrivelse
Detaljer
Fra det bakkede landskab i Piemonte, kommer denne herlige Barolo. Hele Barolo-området er inddelt i flere underområder med velklingende navne som: Monforte d’Alba, Serralunga d´Alba, Castiglione Falletto og La Morra. Herfra kommer noget af det bedste Italien kan præstere af fyrige, kraftfulde og intense Nebbiolo-vine, som samtidig besidder en utrolig elegance og finesse. Denne vin stammer fra området og er en sammenblanding fra de forskellige områder, dog mest fra La Morra, hvor producenten også hører hjemme. Barolo´en er vinificeret og flasket af et af Piemontes anerkendte vinhuse, som dog ikke har lagt navn til vinen. Druematerialet er nemlig taget fra lidt yngre stokke end dem de bruger til deres topvine, så der er tale om en form for bulk-vin i en utrolig høj klasse.
Producenten er modernistisk indstillet og det afspejler sig naturligvis i vinen. Den er lagret i minimum 20 måneder på barriques, og er fremstillet efter moderne Barolo-stil. Det vil sige: en forholdsvis kort maceration, gerne i rotorfermentorer for at få farveintensiteten bedre frem og rimelig høje temperaturer under gæringen. Metoden gør Barolo-vinen en anelse blødere i tanninen og lidt saftigere i smagen.
Yderligere information
Type: Rødvin Land: Italien Område: Piemonte Størrelse i CL: 75 Årgang: 2018 Druesorter: Nebbiolo Alkohol %: 14,5 Lagret på egefad: Ja i min. 20 mdr. Drikketemperatur: 16-18 grader Holdbarhed: Op til 12 år fra høståret.