Josmeyer, Les Folastries, Gewurztraminer 2015

Domaine Josmeyer, Gewurztraminer 2015

Gewurztraminer Cuvée des Folastries "Folastries" har reference til en lidt pjattet flirt, og passer stilmæssigt vældig godt den stil Jean søger med sin Gewurztraminer "Folastries". En Gewurz med en flirtende og liflig duft af rosenblade, og en vægt og tørhed, der gør den madegnet. Nogen påstår, at Gewurztraminer er svær at sætte mad til. Det er en fejl, men til gengæld kræver det lidt omhu.

Prøv Josmeyers Folastries til en fin røget laks, fisk i tomatsauce eller retter med karry. Så er der mulighed for perfekt harmoni.

 

219,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

Naturen gør arbejdet

Også i kælderen er alt så naturligt som muligt. Hos Josmeyer bryder man sig ikke om ordet "vinmager”. Det er naturen og ikke os, der laver vinen. Vi guider naturen lidt og det starter i vinmarkerne. Er druerne perfekte er der ingen problemer i kælderen. Josmeyer forsømmer imidlertid ikke den tekniske side af sagen. Tværtimod. De for hvidvinsproduktion så vigtige presser er de mest avancerede i Alsace i dag. Mostkvaliteten er alfa og omega! Vinene både gæres og lagres i mere end 100 år gamle fade.

Den klassiske, tørre og madegnede Alsace stil

Chaptalisering, tilsætning af syre eller enzymer indgår ikke i Josmeyers metoder, ligesom huset heller ikke følger ”moden” med at lade restsødme og alkohol give vinene ”kunstig” volumen. Stilmæssigt er Josmeyers vine bygget op omkring den naturlige smagskoncentration og friskheden i druerne. Det giver utroligt holdbare, klassiske og generelt tørre Alsace vine, der kan udvikle sig på flaske. Søger du den klassiske, tørre Alsace stil er Josmeyer i dag en af de allerbedste.

Yderligere information

Type:Hvidvin
Land:Frankrig
Område:Alsace
Størrelse i CL:75
Årgang:2015
Druesorter:Gewurztraminer
Alkohol %:14 %
Lagret på egefad:-
Drikketemperatur:8-10 grader
Holdbarhed:8-10 år fra høståret