Joostenberg Family Blend 2017

Hovedfilosofien på Joostenberg er at kombinere tradition med innovation for at fremelske og reflektere markernes særlige "terroir" i vingårdens enkelte vine. Tyrrel Myburgh respekterer klassiske produktionsprincipper, men er ikke bange for at kaste siger over nye og utraditionelle tiltag, som eksempelvis at sammensætte seks forskellige druetyper. Resultatet er fremragende, og med denne vin rammer Tyrrel den brede smag blandt vinelskere. En vin, som alle vil vide at værdsætte...
Alle druetyper (Shiraz, Merlot, Cabernet, Touriga Nacional, Mouvedre og Viognier) er høstet med håndkraft fra de organisk dyrkede marker på Joostenberg, og de knuses let før gæringen påbegyndes med "vildgær". Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på egetræsfade af varierende størrelser.
 
Duft og smagsnoter: Vinen får en skøn aroma af blommer og krydderier. Smagen er vedholdende med en god integreret tannin. En vin i balance, der kan drikkes med velbehag, også mens vinen er ganske ung.
 
Mad of vin: Joostenberg Family Blend kan med stor fordel serveres til gode danske kødretter, pastaretter, kylling, kalkun eller et veldækket ostebord. Serveringtemperaturen bør ikke overstige 18 grader.
 
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev;
"Denne rødvin er lavet på en hel buket af druer: Syrah, Merlot, Cabernet Sauvignon, Touriga Nacional, Mouvèdre og Vigognier. Vinen er meget kompleks med masser af facetter og masser af frugt og krydderi - her sker der noget! Det er en udpræget madvin, som man gerne må plaske over i en karaffel et par timer før måltidet".
119,00 kr
  • Køb 3 for 297 og spar 17%

RÅDIGHED: Ikke på lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

Joostenberg Winery:

Joostenberg Wines drives af brødrene Tyrrel og Philip Myburgh. Ejendommen har været i familiens eje siden 1879, og de to vinpassionerede brødre er begge bosiddende på selve vingården. Der har i mange år været dyrket druer på markerne her, men det er først fra 1999 at tingene har taget fart, og at Joostenberg er blevet kendt udenfor Sydafrikas grænser. Winemaker på Joostenberg er Tyrrel Myburgh. Udover at producere sine egne vine, er han også frontfiguren i MAN Vintner projektet, som han producerer i fælleskab med to venner, der begge har egne vingårde.
 
Joostenberg ligger i Muldersvlei-området, lige nord for Stellenbosch, og lidt vest for selve Paarl by. Tyrrel producerer vinene med størst mulig hensyntagen til omgivelserne og miljøet, og vinmarkerne dyrkes efter organiske principper. Dette har været tilfældet i en lang årrække, og fra og med årgang 2011, vil ejendommen officielt være certificeret, således at det af etiketterne vil fremgå, at druerne er dyrket organisk. Tyrrel er endvidere af den overbevisning, at hele processen fra drue til færdig vin, skal ske med mindst mulig indgriben i vineriet. Langt de fleste vine gæres således med naturligt gær. I lagringsprocessen anvendes en meget balanceret mængde af helt ny eg, da Tyrrel forsøger at maksimere markernes afsmittende "terroir" i vinene.

 

Yderligere information

Type:Rødvin 
Land:Sydafrika
Område:Paarl
Størrelse i CL:75
Årgang:2017
Druesorter:46% Shiraz, 29% Merlot, 19% Cabernet, 3% Touriga Nacional, 2% Mouvedre og 1% Viognier
Alkohol %:14
Lagret på egefad:Ja 12 mdr.
Drikketemperatur:16-18 grader
Holdbarhed:Op til 6-7 år fra høståret.