Joostenberg Fairhead, Chenin Blanc 2014

Fairhead er Joostenbergs TOP-hvidvin, der hvert år kun produceres i en meget begrænset mængde. Vinen er opkaldt efter brødrene Myburghs moder, og produceres som en hyldes til de mange kvinder, der igennem årene har spillet en vital rolle på Joostenberg.

Fairhead er en kombination af Chenin Blanc og Viognier. Som på mange andre gamle og veletablerede sydafrikanske vingårde, er Chenin Blanc en grøn druesort, der har været dyrket i århundrede. Denne drue danner da også rygraden i Fairhead, mens Viognier bidrager med omkring 25%.

Druerne til Fairhead høstes med håndkraft fra 3 forskellige små parceller, der dyrkes efter organiske principper. Druerne gæres i egetræsfade med brug af "vildgær". Vinen ligger efterfølgende 10 måneder på kvaset før den bliver blandet og hældt på flaske. Resultatet er en 1. klasses hvidvin, der ubetinget tilhører toppen af sydafrikansk hvidvin. Vinen er righoldig på aromastoffer, fed, mineralsk og med en behagelig lang eftersmag med toner af abrikos og blomster.

Serveringsforslag: Joostenberg Fairhead bør anvendes til de bedste fiske- og skaldyrsretter, ligesom vinen er en forfriskende indslag ved en god osteanretning med såvel stærke som milde oste.

149,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

Joostenberg Winery:

Joostenberg Wines drives af brødrene Tyrrel og Philip Myburgh. Ejendommen har været i familiens eje siden 1879, og de to vinpassionerede brødre er begge bosiddende på selve vingården. Der har i mange år været dyrket druer på markerne her, men det er først fra 1999 at tingene har taget fart, og at Joostenberg er blevet kendt udenfor Sydafrikas grænser. Winemaker på Joostenberg er Tyrrel Myburgh. Udover at producere sine egne vine, er han også frontfiguren i MAN Vintner projektet, som han producerer i fælleskab med to venner, der begge har egne vingårde.
 
Joostenberg ligger i Muldersvlei-området, lige nord for Stellenbosch, og lidt vest for selve Paarl by. Tyrrel producerer vinene med størst mulig hensyntagen til omgivelserne og miljøet, og vinmarkerne dyrkes efter organiske principper. Dette har været tilfældet i en lang årrække, og fra og med årgang 2011, vil ejendommen officielt være certificeret, således at det af etiketterne vil fremgå, at druerne er dyrket organisk. Tyrrel er endvidere af den overbevisning, at hele processen fra drue til færdig vin, skal ske med mindst mulig indgriben i vineriet. Langt de fleste vine gæres således med naturligt gær. I lagringsprocessen anvendes en meget balanceret mængde af helt ny eg, da Tyrrel forsøger at maksimere markernes afsmittende "terroir" i vinene.
 

Yderligere information

Type: Hvidvin - Økologisk
Land: Sydafrika
Område: Paarl
Størrelse i CL: 75
Årgang: 2014
Druesorter: 75% Chenin Blanc og 25% Viognier
Alkohol %: 13,0
Lagret på egefad: Ja
Drikketemperatur: 8 - 10 grader
Holdbarhed: Op til 6 år fra høståret.