Hepburn´s Choice, The Smokey Hepburn - Blended Islay Malt

Den aftapning er en dejlig blanding af maltwhisky fra flere forskellige destillerier på Islay. Whiskyen er tappet ufiltreret og uden tilsætning af farve. Det er en dejlig Islay Malt til en rigtig god pris!

Hepburns Choice - The Smokey Hepburn
er en lækker Islaymalt, hvor hvert enkelt fad er specielt udvalgt af Hunter Laing fra flere forskellige destillerier på øen Islay, der lægger malt til denne dejlige komposition af en blended malt. Det er naturligvis en whisky med særlig interesse for de som elsker lidt røg i glasset.

The Smokey Hepburn
tilhører gruppen af lettere røgede og tørvagtige whiskies fra Islay. Whiskyen har mange andre aromaer. Næsen er letrøget, lidt medicinsk og med toner af citrus og vanilje. Smagen er dejlig tør og cremet med hav, tjære, egetræ, og en let og elegant røg. En dejlig dram til kaffen sent på aftenen, når vinden suser i træerne eller regnen pisker mod ruderne.

The Smokey Hepburn er aftappet ved 46% fra fadene uden kuldebehandling, filtrering eller tilsætning af farve. Det er således de reneste dråber lige fra fadene. Derfor denne klare og svagt gyldne farve.

399,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

Hunter Laing & Company LTD

Er i bogstavelig forstand den ene halvdel af det tidligere Douglas Laing & Co Ltd i Glasgow. I foråret 2013 gik brødrene Fred og Stewart Laing hvert til sit for i stedet at følge forskellige forretningsmæssige koncepter hver for sig. Fred ønskede at inddrage sin datter i forretningen, ligesom Stewarts to drenge stod klar i kulissen til at engagere sig i familiens foretagende. Brødrene mente derfor, at det var den mest hensigtsmæssige løsning at dele firmaet over i to og samtidig dele lagret af whisky, de gode medarbejdere og de mange tilhørende mærker og aftapningsserier.

Hunter Laing har etableret sig i Glasgow på Park Circus, hvor kontorer og smagefaciliteter er blevet etableret i nogle fantastiske omgivelser. Endvidere har Hunter Laing overtaget firmaets aftapningsfaciliteter i Glasgow og har således selv kontrol over hele processen fra fad til flaske.

Hunter Laings grundlægger, Stewart Laing, startede i whiskybranchen for næsten 50 år siden, hvor han som en helt ung mand arbejdede for sin far, Frederick. Først som blender, men senere som aftapper af nogle af de mest værdsatte og sjældne singlemalt whiskies fra forskellige destillerier i Skotland. Stewart lærte whiskyindustrien at kende på den hårde måde. Han startede som lærling på Bruichladdich destilleriet på Islay, før han sluttede sig til sin fars eksportvirksomhed. Stewart rejste verden rundet for at sælger firmaets brands. Blends, som ofte var "bestsellere" på firmaets vigtigste markeder i Asien og Sydamerika. For at skabe disse blends opkøbte Frederick hundredevis af whiskyfade fra destillerier i hele Skotland, hvoraf mange desværre længst er lukket ned og gået i glemslen. Mange af disse fade er dog stadig på lager hos Hunter Laing. Stewart har i firmaet nu fået følgeskab af sine sønner Scott og Andrew.

Hunter Laing, som også anvender synonymet Langside Distillers, aftapper serierne Old & Rare, Old Malt Cask, Douglas of Drumlanrig, Hepburn´s Choice, grain-serien Sovereign samt en lang række af blended malts og blended whiskies. Og det kommer ikke til at stoppe her. Firmaet, og især de to sønner Scott og Andrew, har store planer for fremtiden.
 

Kort information:

Type:Blended Whisky
Land:Skotland
Område:Islay
Størrelse i CL:70
Årgang:NV
Alkohol %:46
Lagret på egefad:Ja
Drikketemperatur:15-17