Heartland, Shiraz Ben Glaetzer 2014

Heartland Shiraz er lavet på druer fra Langhorne Creek og Limestone Coast i South Australia. Vinen er lagret på fade af fransk eg i 16 måneder.

Duft & smagsnoter: Duften er mættet med intens kirsebærfrugt, vanille og et mineralsk strejf á la grafit. Smagen er tætpakket med en ekstremt lækker bærfrugt, understøttet af de fineste tanniner, man kan forestille sig. En utrolig harmonisk og afbalanceret vin.

Mad & vin: Nydes gerne til kraftige retter med oksekød, lam eller til and og fasan.

Anmendelse: 

★★★★★ og 91 point på Vinforum.dk;
 "Heartland Shiraz fra Ben Glaetzer har altid været en af mine favoritter og denne årgang 2012 skuffer da heller ikke. Det er en fyldig vin med flot frugt og en smag, der er intens med runde tanniner og markant frugt. Flot balance – det kammer ikke over. I slutningen lidt krydderi og lakrids. Flot! Vinen passer fint til gode og kraftige kødretter."

129,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter…)

Robert Parkers australske favorit Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker.
 
Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
 
Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufatteligt intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley. Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley.
 

Yderligere information

Type: Rødvin
Land: Australien
Område: Limestone Coast/Langhorne
Størrelse i CL: 75
Årgang: 2014
Druesorter: Shiraz
Alkohol %: 14,8
Lagret på egefad: Ja 16 mdr. på fransk eg
Drikketemperatur: 16-18 grader
Holdbarhed: Kan drikkes nu, men gemmes op til 5-6 år