Glenelly, Syrah 2016, Stellenbosch

Glass Collection Syrah
Druerne høstes i hånden og sorteres omhyggeligt. De hele klaser placeres i rustfri ståltanke, hvor de spontangærer med remontage to til tre gange om dagen. Efter gæringen macererer mosten på drueskindet i tre uger, før vinen gennemgår den malolaktiske gæring i franske barriques, hvor den også lagrer i 12 måneder.

Frisk og saftig Syrah
Med inspiration fra Nord-Rhône fremtryller Glenelly her en frisk og saftig vin lavet på 100% Syrah. Her er lag på lag af aromaer af blomme, hindbær, sort the, blyant, krydderier og et glimt af jasminblomst, som giver en frisk og fin eftersmag.

Minimal intervention i mark og kælder
Mens de fleste vinmarker i Stellenbosch ligger på vestvendte skråninger, er Glenelly’s begunstiget af køligere, østvendte skråninger, som giver en ensartet og langsommere modning af druerne. Udgangspunktet for markarbejdet er bæredygtige teknikker og minimal intervention. Druerne høstes tidligere, så man opnår lavere alkoholniveau, bevarer friskhed og gode tanniner. I kælderen er tilgangen så naturlig som mulig med vildgæring, ingen justering af syreniveauet og et nærmest rigidt hygiejneniveau. Fadlagringen sker på franske barriques (Taransaud, Sylvain, Boutes), som påvirker vinen nænsomt og dermed opretholder det unikke præg fra det enkelte terroir. Summen af anstrengelserne resulterer i vine, hvis signatur er en treenighed af kraft, elegance og balance.

139,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Beskrivelse

Detaljer

 

”It has always been my dream to craft the finest Cabernet Sauvignon blend outside of France…”
- er May de Lencquesaing’s vision. Hvem er hun? Hun er ud af Miailhe-familien; en af Bordeauxs ældste vinfamilier. Hun ejede og drev fra 1978 til 2007 2. cru classé-slottet Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i Pauillac. Hun modtog i 1994 prisen som Decanter’s Woman of the Year. Hun har altid været en utrættelig ambassadør for at udbrede kendskabet til vinene fra Bordeaux. Og hun satte sig for, at hun ville lave verdens bedste Cabernet-blend uden for Bordeaux. Valget faldt på Glenelly Estate i hjertet af ikoniske Stellenbosch, som hun erhvervede i 2003. Ejendommens frugtplantager blev omdannet til vinmarker, og et ultra moderne vineri blev opført. Dermed var der skabt de optimale rammer for vinmager Luke O’Cuinneagain. Han har indfriet forventningerne og scoret høje points hos de internationale vinanmeldere, og han opnåede med 2009-årgangen af flagskibsvinen Lady May de optimale 5 stjerner i Platters Guide

 

Yderligere information

Type:Rødvin
Land:Sydafrika
Område:Stellenbosch
Størrelse i CL:75
Årgang:2016
Druesorter:Syrah
Alkohol %:14
Lagret på egefad:Ja i 12 mdr. på franske fade
Drikketemperatur:15-17 grader
Holdbarhed:Drikkemoden nu og kan gemmes op til 4-5 år.