- Produktbeskrivelse
Detaljer
Yderligere information
På trods af sin unge alder og sin korte tid indenfor vinbranchen er det lykkedes Gianfranco Alessandria at markere sig som en fremragende producent af såvel Barolo som Babera d'Alba. Som så mange andre unge piemonteproducenter er Alessandria modernist, som kort fortalt bl.a. benytter sig af rotorfermentorer, korttidsmaceration, barriquelagring m.v. til fremstilling af vinene.
På nuværende tidspunkt har Alessandria 5,5 hektar vinmarker og producerer fra disse ca. 25.000 flasker. Hovedparten af produktionen er koncentreret om Barolo og Barbera med en smule Dolcetto. Både Barolo'en og Barbera'en fås i enkeltmarksversioner henholdsvis S. Giovanni og Vittoria, der hver især tåler sammenligning med de bedste indenfor deres klasse.
Er Gianfranco ung så er hans vinstokke gamle. Den gennemsnitlige alder på stokkene til hans Barolo og Barbera er omkring 45 år, mens Barbera d'Alba Vittoria bliver fremstillet af druer på 70 år gamle vinstokke.
Selvom man allerede i 1991 kunne tappe den første vin, var Barolo 1993 den første officielle årgang og som noget ganske enestående modtog denne vin 3 glas (højeste udmærkelse) af vinguiden Gambero Rosso. Vinene har sidenhen holdt dette meget høje niveau.Type: Rødvin Land: Italien Område: Piemonte Størrelse i CL: 75 Årgang: 2017 Druesorter: 100% Barbera Alkohol %: 13,5 Lagret på egefad: Nej Drikketemperatur: 16-18 grade Holdbarhed: Drikkemoden nu og de næste 2-3 år