Den lille 2 ha vinmark Darmagi er Piemontes første vinmark, som blev tilplantet med Cabernet Sauvignon (1978).
Gæringen foretages i rustfrie ståltanke og efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i to faser, først 12 måneder i "barriques" (225 l.) og derefter 12 måneder i større træfade.
Den har en flot, mørk, koncentreret farve. Intens og koncentreret næse med et væld af nuancer. Smagen er ganske enestående med nuancer af chokolade, peber, lakrids, solbær, brombær og cedertræ. Eftersmagen afslører en struktur, som vil sikre vinen en lang fremtid. Angelo GAJA mener selv, at vinen sagtens kan ligge i 25-40 år!