Feuerheerds Colheita 1963

Feuerheerds Colheita 1963

Druerne til denne skønne Colheita fra Feuerheerd’s er høstet helt tilbage i 1963, og vinen har lagret på fad lige siden. Vinen er først nu blevet tappet på flaske.

Anmeldelse:
Robert Parker: 95 points...

Colheita
Colheita er en Tawny fra ét enkelt høstår, som altid er lagret i minimum syv år på fad og ofte meget længere. Bemærk, at der altid et påtrykt både høstår og tappeår på flasken, således at man kan se, hvor mange år vinen faktisk har lagret på fad.

En Colheita er altid klar til at blive drukket, når den er tappet på flaske. Det tjener altså intet formål at lagre vinen yderligere på flaske.

Feuerheerd’s Colheitas er vine, der er produceret af flere forskellige små producenter i Doruodalen, og der er således ikke nogen decideret ”husstil” i disse aftapninger. Fra årgang til årgang er de meget forskelligartede i både stil og smag, og det gør det ekstra spændende at udforske de forskellige årgange fra Feuerheerd’s.                             

Serveringsforslag:
Colheita, som bør serveres lettere afkølet, er en perfekt afslutning på et godt måltid mad, ligesom vinen naturligvis kan anvendes til søde desserter eller gode modne oste, eksempelvis en kraftig blåskimmelost. Det er også en dejlig ledsager til kager, chokolade, valnødder, crème brûlée eller til en god kop kaffe med en cigar.

1.550,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Feuerheerds Port

Med etableringen i 1815, runder portvinsmærket Feuerheerd snart en 200 år lang historie. Huset er navngivet efter sin stifter, den tyske forretningsmand Dietrich Matthias Feuerheerd, der netop i 1815 etablerede sin forretning i Porto. Han startede dengang med at udvælge og opkøbe fade med portvin overalt i Dourodalen, og fadene blev lagret i Gaia, for efterfølgende at blive blandet, tappet og solgt til primært Nordeuropæiske kunder. Med årene blev Feuerheerd et stort og meget anerkendt portvinsmærke især i Storbrittanien. Feuerheerd´s Vintage Ports blev kendt som "Anchor Ports" på grund af firmaets logo med det let genkendelige anker.

I 1926 blev mærket Feuerheerd solgt til den berømte portvinsfamilie Barros, og i mange år levede mærket en anonym og farveløs tilværelse i selskab med en række andre mærker, som familien Barros havde opkøbt iårenes løb.

I sommeren 2006 solgte familien Barros-Almeida hele portvinsforretningen og tilhørende quintaer til Sogevinus, der i forvejen ejede Cálem og Burmester. Og dermed var endnu en portugisisk portvinsfamilie ude af billedet - i hvert fald for en stund. 

Genrejsningen Quinta do Noval er et andet eksempel på en portugisisk succes, der er blevet opkøbt af kapital udefra. Familien Van Zellar solgte Noval i 1993 til AXA. Men nu er familien aktive i branchen igen. Og det sammen med familien Barros, der nu igen producerer portvin på Quinta Dona Matilde. Feuerheerd´s mærket er blevet købt ud af Sogevinus koncernen, og fremover vil familierne markedsføre de bedste vine under Feuerheerd´s mærket. En del af vinen kommer fra produktionen hos familien Barros og hos familien Van Zeller. Hertil kommer et kontinuerligt opkøb af gamle fade, og en helt ubegribelig privat familie-portvinskælder (fra Noval tiden), der aldrig er blevet frasolgt. Det er rygraden i de første Colheitas fra DET NYE Feuerheerd´s.

Kort Information:

Type: Colheita, Tawny årgangs portvin.
Land: Portugal
Område: Pinhão - Dourodalen
Størrelse i CL: 75
Årgang: 1963
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Amarela, Sousão, Tinta Barroca and Tinto Cão.
Alkohol %: 20
Lagret på egefad: Ja i min. 7 år.
Drikketemperatur: 14-16 grader
Holdbarhed: Feuerheerds Colheita vine har meget lang holdbarhed