Duchesse de Bourgogne

Brygget af Verhaeghe, og er en dejlig frisk syrlig/sød øl af typen, rød ale fra Flanderen, ligesom f.eks. Rodenbach og Bourgogne de Flandres. Når man drikker den, er det svært ikke at undres over, hvordan det er muligt at brygge en øl, som på samme tid er så frisk, sød og syrlig uden brug af kunstige tilsætninger. Efter en slurk kan syren godt udtørre ganen, ligesom man kender det fra en tør rødvin. Alene duften er nok til at få mundvandet til at løbe. For urutinerede øldrikkere kan dette være åbenbaringen af en helt ny dimension i, hvordan man troede, at øl smagte, så her skal man ikke være fordomsfuld.

Duchesse de Bourgogne er et godt alternativ til Rodenbach, selvom den ikke er helt så kendt som denne.  Den har rigtig mange ligheder med især Bourgogne de Flandres, og den skal også behandles på samme måde som denne, dvs. drik den kølig og gem den ikke for længe.

Egner sig nok ikke til lagring i længere tid. Efter ca. et år er det som om, den næsten bliver mere syrlig og måske endda en anelse bitter i eftersmagen. Den kommer måske til at ligne Rodenbach Grand Cru, som jo lagrer på bryggeriet i tre år, men man skal huske på, at denne lagrer i et gigantisk egefad i et miljø på bryggeriet, som er specielt tilpasset lagring.

89,00 kr

RÅDIGHED: Ikke på lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Yderligere information

Type:Sour - Flanders Red Ale
Land:Belgien
Område:-
Størrelse i CL:75
Alkohol %:6,2
Lagret på egefad:Ja
Drikketemperatur:7-10 grader