Domaine Gille, Corton Les Renardes, Grand Cru 2016
På bakken ”Corton” i Bourgogne findes Côte de Beaunes eneste marker, hvor der kan produceres røde Grand Cru vine. Og netop her har Domaine Gille en lille parcel, hvor man årligt producerer nogle få flasker af ekstraordinær høj kvalitet.
Grand Cru marken “Les Renardes” er beliggende på den østlige side af Corton bakken. Domaine Gilles parcel er beplantet med mere end 50 år gamle vinstokke, som hvert år giver fantastisk holdbare vine.
Her foregår høsten manuelt, og vinifikationen starter med en ”kold maceration” i 6 dage efterfulgt af alkoholisk gæring, som startes med omgivelsernes naturlige gær. Vinen lagres efterfølgende i minimum 18 måneder på “medium toasted” egefade, hvoraf 1/3 fornyes hvert år.
Vinen har i de unge år en kraftig og dyb mørkerød farve. I næsen fornemmes dybe toner af mørke kirsebær og krydrede undertoner. Smagen er frugtrig med violer og skovbær i de unge år, og efter et årtis lagring kommer der flere og dybere toner af bl.a. læder, jord og mere modne bærtoner.
Det er en unik smagsoplevelse, som altid vil være et mix af kraft og delikatesse.
Serverings-TIPS
Vinen, som bør serveres ved en temperatur på mellem 12 – 16 grader, er en perle at nyde helt uden mad. Bare som et godt glas i utide i gode venners lag. Serveres vinen til mad, skal det være kraftige kødretter, mens vinen er ung. I dens alderdom passer den bedre sammen med ikke for kraftige oste eller retter med grillet lyst kød. Under alle omstændigheder bør man lade vinen åbne sig i en karaffel 2-3 timer, inden den skal nydes.
- 1-3 dages levering
- Gratis fragt ved køb over 1000,-
- Afhent gratis i butikken
Beskrivelse
Detaljer
Yderligere information
Type: | Rødvin |
Land: | Frankrig |
Område: | Bourgogne |
Størrelse i CL: | 75 |
Årgang: | 2016 |
Druesorter: | Pinot Noir |
Alkohol %: | 13,5 |
Lagret på egefad: | Ja |
Drikketemperatur: | 14-16 grader |
Holdbarhed: | Kan gemmes i op til 15-40 år fra høståret |