Dao Reserva, Encruzado Evidencia 2022
De færreste vil have hørt om, endsige smagt, en vin på Encruzado, som er en ganske sjælden druesort, som kun dyrkes i Dão-distriktet. Encruzado regnes for en af bedste hvidvinsdruer i Portugal med et potentiale for at blive til flotte vine, der kan udvikle sig ved flaskelagring i en årrække. Druen har dog tendens til oxidation, hvilket vil sige at mosten er sårbar for påvirkning af luftens ilt, som kan gøre vinen flad og kedelig. Det kræver stor omhu og ekspertise i vinkælderen, men vinen i glasset bevidner, at den har fået en eksemplarisk behandling på hele sin vej fra drueklase til vin. Strågul i glasset med gyldne glimt lever Encruzado fuldt ud op til sit potentiale med sin rige duftpalet med fersken, rosenblade, pære og melon. Den karakterfulde smag af gule blommer, passionsfrugt og lime har et pikant strejf af kernebitterhed, god længde i munden og en cremet fylde. Vinen slutter smagsoplevelsen med en læskende mineralitet og en livlig syrefinale.
Kan minde perifært om hvid Bourgogne.
- 1-3 dages levering
- Gratis fragt ved køb over 1000,-
- Afhent gratis i butikken
Kort information
Type: | Hvidvin |
Land: | Portugal |
Område: | Dao |
Størrelse i CL: | 75 |
Årgang: | 2022 |
Druesorter: | Sauvignon Blanc |
Alkohol %: | 13 |
Lagret på egefad: | Nej |
Drikketemperatur: | 6 - 8 grader |
Holdbarhed: | Drikkemoden, holder 6-10 år. |