Clos des Jacobins 2016, Saint-Émilion Grand Cru Classé
Med Clos des Jacobins i glasset, har du mulighed for at smage toppen af hele Grand Cru Classé klassifikationen i Saint-Émilion. Dette lille slot frembringer en enestående vin år efter år
Perfekte marker
Slottets vinmarker har en helt perfekt beliggenhed i hjertet af Saint-Émilion. Her stortrives Merlot, som er rygraden i vinen. Selve produktionen foregår med en koldgæring, hvor flest mulig aromastoffer udtrækkes fra druerne.
En meget mørk vin med en kraftfuld bouquet. Smagen er elegant, rank med saftig fylde og en markeret tannin, der bevidner at vinen tåler lang lagring på flaske. Eftersmagen er blommeagtig og ekstremt vedholdende. En stor og saftig oplevelse.
Kåret som den bedste i klassifikationen
Ved den asiatiske udgave af VinExpo, der blev afholdt i Hong Kong, blev Clos des Jacobins kåret som den bedste i klassifikationen ved en smagning af tre årgange fra klassifikationens slotte. Det resultat sætter en tyk streg under kvaliteten fra dette lille fremragende slot.
- 1-3 dages levering
- Gratis fragt ved køb over 1000,-
- Afhent gratis i butikken
Beskrivelse
Detaljer
Clos des Jacobins
tilhører i dag den absolutte elite i klassifikationen "Grand Cru Classé" i Saint-Émilion. Slottet drives som en lille familieforretning med Thibaut og Magali Decoster i spidsen. Siden 2004 har hele slottet og de omliggende 8,5 ha. vinmarker gennemgået en forvandling. Familien har foretaget massive investeringer i vinmarkerne og i moderne produktionsudstyr. I samme ombæring er kælderen blevet totalrenoveret. Og bestræbelserne har allerede båret frugt. Clos des Jacobins er på få år rykket helt frem i første linje, som én af de førende ejendomme i Saint-Émilion.
Yderligere information
Type: | Rødvin |
Land: | Frankrig |
Område: | Saint Emilion |
Størrelse i CL: | 75 |
Årgang: | 2016 |
Druesorter: |
80% Merlot, 18% Cabernet Franc og 2% Cabernet Sauvignon. |
Alkohol %: | 14 % |
Lagret på egefad: | Ja 17 måneder franske fade 90% nye fade |
Drikketemperatur: | 16-18 grader |
Holdbarhed: | Kan gemmes op til 10-15 år |