- Produktbeskrivelse
Detaljer
Detaljer
Libanon har en flere tusinde år gammel vinkultur, der i de seneste årtier har oplevet en renæssance. I 2011 blev der produceret ca. seks millioner flasker fra et areal med vinmarker på ca. 2000ha. Moderne libanesisk vinproduktion er flyttet væk fra de gamle fønikiske havnebyer og ind i landet til den frugtbare Bekaa-dal.
Størstedelen af libanesisk vin eksporteres til England, Frankrig og USA. I 1998 var der færre end 10 vingårde i Libanon; nu er der mere end 30. Rødvin tegner sig for det meste af produktionen, og de laves hovedsageligt på klassiske franske vindruer; Carignan, Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cabernet Sauvignon og Merlot. Hvidvin oftest på Ugni Blanc, Clairette og Chardonnay.
Den moderne vinindustri i landet kan spores tilbage til 1800-tallet. På det tidspunkt var Libanon en del af det osmanniske imperium og dermed en muslimsk stat, men i den sidste del af 1500-tallet fik den kristne befolkning i Libanon visse friheder, hvoraf én var retten til at fremstille vin til ceremonielle formål. Det var på den baggrund en gruppe jesuittiske præster i 1857 grundlagde en vingård i den lille by Ksara i Bekaa-dalen, Libanons fineste vinterroir.
Yderligere information
Type: Rødvin Land: Libanon Område: Bekaa-dalen/Libanon Størrelse i CL: 75 Årgang: 2020 Druesorter: 100% Syrah Alkohol %: 13,5 Lagret på egefad: Ja Drikketemperatur: 16-18 grader Holdbarhed: Kan gemmes op til 12 år fra høståret