Blandy's, 5 years Sercial Madeira

Ung og frisk sercial fra Blandy’s er altid en stor fornøjelse, og i øvrigt et godt valg, hvis du foretrækker lidt tørrere vine (50 gram restsukker per liter) med høj syre. Sercial-druerne til denne vin kommer fra markerne i Porto Moniz, Seixal og Câmara de Lobos, der ligger i op til 500 meters højde. Vinen gærer relativt køligt og lagres 5 år efter traditionelle forskrifter.

Farve: Gylden.
Duft: Både citrus og tørret frugt, harpiks og appelsinskal.
Smagsnoter: Skøn syre der får mundvandet til at løbe. Sultanarosiner, citronskal og stenfrugt.

Serveringsforslag: Nyd den let afkølet.


75 cl
19% Alc.
249,00 kr
ELLER

RÅDIGHED: På lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Yderligere information

Blandy’s er et familieejet firma, og de har lavet madeira i mere end 200 år! Helt præcist blev huset grundlagt i 1811, og dengang fungerede de primært som ”wine shipper”, med kunder i alle verdens fire hjørner. Da John Blandy døde, overtog hans søn, og han havde fremsynet til at opkøbe store mængder meget gammel madeira – på den måde kunne Blandy’s klare sig gennem den forestående meldug-plage, som skulle hærge så mange af øens marker i 1850’erne. Siden da har firmaet passeret i arv fra Blandy til Blandy, og de er således den sidste af de oprindelige ”Madeira-familier”. Siden mellemkrigstiden har Blandy’s været en del af The Madeira Wine Company, som i dag også tæller blandt andre Leacock’s og Miles Madeira.

Blandy’s er i øvrigt krediteret med at introducere den første Colheita til Madeira – indtil da var det kun de dyre Vintage Madeira-vine, som var forsynet med en årgang.

Type:Madeira
Land:Portugal
Område:Madeira
Størrelse i CL:75
Årgang:-
Druesorter:-
Alkohol %:19%
Lagret på egefad:Ja
Drikketemperatur:-