Archery Summit, Pinot Noir 2018

Oregon - Pinot Noir i verdensklasse
Oregon ligger mellem USA's to største vindyrkende stater, Californien & Washington State.
Klimaet i Oregon er imidlertid væsentligt køligere og giver optimale betingelser til især
Bourgognes delikate Pinot Noir-drue, der er virkelig krævende med hensyn til terroir.
Oregons moderne vinproduktion er fra 60'erne, og allerede i 70'erne var Oregon for alvor
på kortet som Pinot Noir-område i verdensklasse.Sammenligningen med Bourgogne er
altid ligefor, men her er Archery Summits winemaker, Ian Burch, helt klar i spyttet: "Vi laver
ikke Bourgogne-vine her. Oregon er unikt og synger med sin helt egen stemme." -Og man
må give ham ret. Ydermere gør det regionen endnu mere spændende, at der inddeles i
subområder og derefter enkeltmarker, hvor jordbund, klima osv. adskiller sig fra hinanden.
Det giver individuelle vine med personlighed og særpræg. Det kan vi lide!
Archery Summit - Oregons førende vinbrug
Med mere end 35 vine, der har scoret 90 point eller derover i Wine Spectator, har Archery
Summit cementeret sin position som Oregons top Pinot Noir vinbrug. Vingården ledes af
Anna Matzinger, der har ansvaret for vinificationen og Leigh Bartholomew, der har
ansvaret for Archery Summits 5 vinmarker: Archery Summit, Red Hills, Arcus, Renegade og
Looney Vineyard. Hver parcel nurses efter økologiske principper af sit eget team, der har et
intimt kendskab til hver en række og hver en vinstok. Alle parceller er med ekstremt tæt
plantede vinstokke, der sikrer terroirpræg og klaser med exceptionelt koncentrerede druer.
Naturen laver vinene
Pinot Noir er en delikat drue, der kræver et minimum af intervention for at bevare og vise
sine kvaliteter. Brugen af pumper er derfor elimineret, og vineriet er konstrueret, så vinen
flyttes ved hjælp af tyngdekraften. Druerne ankommer øverst i vineriet og fortsætter i fem
niveauer til den endelige aftapning. Der anvendes alene den naturlige gær. Fadene
udvælges fra forskellige bødkere og med forskellig toastning, så de matcher udtrykket fra
hver parcel.
Pinot Noir - Willamette Valley
Fremstilles af frugt fra tre forskellige vinmarker i subregionerne; Dundee Hill, Eola-Amity
Hills og Yamhill-Carlton, som alle er beliggende i Willamette Valley. Idéen er at skabe en
synergi frem for at dyrke hver parcels individuelle udtryk. Druerne er høstet mellem den 8.
september og den 29. september. Alt blev håndsorteret inden gæringen på den naturlige
gær i åbne gæringskar, der tillader "pigeage", hvor drueskindet mekanisk stødes ned i den
gærende most. 17% af druerne er hele klaser. Efter endt gæring og maceration på
drueskindet lagres vinen på fade af fransk eg, hvoraf 31% er nye fade. Selve lagringen
varer i 10 måneder, inden vinen kommer på flaske. Den årlige produktion er på kun ca.
25.000 flasker. Resultatet er en verdensklasse Pinot Noir med et væld af røde frugter, en
silkeagtig, koncentreret smag med udsøgt mineralitet og fine nuancer af røde bær og viol
449,00 kr

RÅDIGHED: Ikke på lager

Produktbeskrivelse

Detaljer

Yderligere information

Type:Rødvin
Land:USA
Område:Oregon
Størrelse i CL:75
Årgang:2018
Druesorter:Pinot Noir
Alkohol %:14
Lagret på egefad:Ja
Drikketemperatur:14-16
Holdbarhed:Drikkemoden nu men kan med fordel gemmes  7-8 år endnu