Johan Bülow Lakrids

Lakrids by Johan Bülow

Johan Bülow:

Vi er vilde med lakrids. Med smagen af lakrids. Danskerne er vilde med lakrids. Sammen med hollænderne og tyskerne er vi i eliten, hvad angår kunsten at nyde lakrids. Den tradition bygger Lakrids by Johan Bülow videre på.
Vores nysgerrighed har bragt os til både Italien, Afghanistan og Irak på jagt efter den bedste lakrids. Vi har smagt os frem til det rigtige mel og fundet noget fantastisk rørsukker i Mauritius. Vi har suget næring af de bedste ´lakridskokke´ i verden. Vi frydes dagligt over, de mange muligheder som smagsstofferne i roden giver os.

For lakrids er en rod. Den gror vildt. Og den dyrkes. Når rødderne er 3-5 år gamle, så hives de op, tørres i solen og vupti...lakridspulver. Og efter en tur i gryden sammen de mange andre skatte fra naturens spisekammer: Masser af farve, masser af smag og masser af sødme.

Lakrids er fantastisk. Den sorte masse kan blandt andet ´tunes´ med salt, med salmiak, med anis, med chokolade, med gulerødder og tranebær - mulighederne er uendelige. Og vi finder hele tiden på noget nyt.

Lakrids by Johan Bülow - håndrullet lakrids. Helt uden gluten. Naturligvis.

Kan man elske lakrids? Verdens første håndrullede kvalitetslakrids blev »født« i Svaneke på Bornholm i det herrens år 2006. Og efter at receptionens festtaler var forstummet og pressen taget hjem, blev det lille lakridskogeri på Glastorvet i Svaneke stormet. Fire timer senere var hylderne tomme. Den sommer kom vores lille gryde på 10 kg på overarbejde.

I 2008 ´byggede´ vi verdens mindste lakridsfabrik i Tåstrup for ikke at blive løbet over ende. Vi rejste ud for at finde de bedste råvarer - Italien, Afghanistan, Irak med flere. Og der blev snakket, talt, produceret, testet lakrids næsten døgnet rundt. Og det gør der da vist nok stadigvæk.

I dag møder du os fortsat på Glastorvet i Svaneke. Vi har etableret os i Tivoli - tæt på radiobilerne og Odinexpressen. Og du kan møde ´Lakrids by Johan Bülow´ i kvalitetsbutikker spredt ud over det ganske danske land.

Vores omhu og vores lyst til at levere kvalitet og oplevelser gør, at vi nogle gange arbejder lidt mere end otte timer om dagen for at kunne nå det hele på verdens mindste lakridsfabrik.

Sorter faldende

23 vare(r)

Sorter faldende

23 vare(r)