2021 Silvaner Trocken, Kügelspiel 1. LAGE, FÜRSTLICH CASTELL'SCHES DOMÄNENAMT
En producent der måske burde finde sig et mere mundret navn - men er til gengæld en absolut top!!
Kugelspiel regnes som en af de absolut bedste vinmarker i området. Druerne høstes manuelt ad flere omgange, når de er optimalt modne og gæringen foretages i såvel store egetræsfade (80%, og hvor træet kommer fra egne skove) som i rustfrie ståltanke (20%) og udelukkende på druernes egne naturlige gærceller. Efterfølgende modner vinen sur lie på store egetræsfade frem til maj måned det følgende år.
Vinen har en lys strågul farve og en behagelig duft af friske krydderurter og citrusfrugter samt et let strejf af pebermynte. Smagen er præget af fine florale og letkrydrede noter samt udtalte saltede, mineralske nuancer og en frisk, livgivende syre. Eftersmagen er meget harmonisk og vedholdende.
På grund af den udtalte mineralske og syrefriske karakter, som den unikke gipskeuper-jordbund tilfører, er vinen sikret en lang holdbarhed og har ifølge huset selv et lagringspotentiale på op til 15 år!
- 1-3 dages levering
- Gratis fragt ved køb over 1000,-
- Afhent gratis i butikken
Yderligere information
Type: | Hvidvin |
Land: | Tyskland |
Område: | Franken |
Størrelse i CL: | 75 |
Årgang: | 2021 |
Druesorter: | Silvaner |
Alkohol %: | 12,5 |
Lagret på egefad: | Ja. Delvist |
Drikketemperatur: | 7-10 grader |
Holdbarhed: | Drikkemoden nu og de næste par år. |