Kategorier
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 44 98 06 37

Send os en e-mail
Bagsværd vinhandel
Nyhedsbrev
Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Der er 157 varer.
Italien

Italien

Underkategorier
  • Abruzzo
    Abruzzo Abruzzernes udvalg af vine er relativt lille, og antallet af forskellige druesorter er også beskedent. Som den dominerende grønne drue er Trebbiano i højsædet, hvor den foretrukne blå er repræsenteret af Montepulciano. Der dyrkes også en del internationale druer i regionen, men ingen af dem har synderlig indflydelse på den samlede produktion. Abruzzerne består af fire provinser, henholdsvis Teramo, Pescara, L’Aquila og Chieti. De fire provinser er næsten lige store, og produktionen er nogenlunde ligeligt fordelt.
  • Alto Adige
    Alto Adige
  • Apulien
    Apulien Apulien er Italiens gigant med hensyn til vindyrkning. Regionen producerer således flest druer og mest vin i hele Italien, og historisk set er Apulien da også et af de få områder som efter romertiden har haft en stabil høj produktion. På trods af talrige besættelser af bl.a. byzantinere, saracenere, gothere,
  • Bolgheri
    Bolgheri
  • Calabrien
    Calabrien
  • Campanien
    Campanien
  • Friuli-Venezia
    Friuli-Venezia
  • Marche
    Marche
  • Molise
  • Piemonte
    Piemonte Piemonte er vel nok en af verdens mest kendte vinregioner. Navne som Barolo og Barbaresco er omgivet med beundring og respekt af alverdens vinelskere, og dette med god grund. I Piemonte finder vi en utrolig bred vifte af vintyper - hvide og røde, søde og tørre, stille og mousserende. Mange er fremstillet med stor friskhed til umiddelbart brug, andre med henblik på lang tids lagring.Baggrunden for at Piemonte hører til blandt de mest veludviklede vinregioner i Italien skal ses i den historiske tætte forbindelse til Frankrig fra år 1500 til et godt stykke ind i 1800-tallet. Kongerigets hof og adel (Savoyen) talte således fransk frem til 1860. Jordbundstilpasning samt teknikker til gæring og lagring har derfor været stærk inspireret af fransk tradition.Navnet Piemonte betyder "for fødderne af bjergene", og enhver der har besøgt området vil nikke genkendende til dette. Regionen er mod nord og mod vest afgrænset af alperne, og området er i vid udstrækning præget af bakker og dale. Lige syd for Torino er området mere fladt (Po-sletten) og vinproduktionen lidt mere begrænset. Betragter man hele regionen, er den vigtigste vinproduktion altså koncentreret i den nordøstlige og centraløstlige del. Grundet Albas produktion af den vigtige Barolo og Barbaresco skilles dette område typisk ud fra den centrale del og omtales separat.
  • Sardinien
    Sardinien For kun få år siden var sardisk rødvin en kuriositet, man kun sjældent stødte på. I dag vinder disse solmodne vine imidlertid mere og mere terræn, og agtelsen følger trop. Med den stigende interesse for syditaliensk vin er Sardinien således ved at opnå den status, som øen uden tvivl berettiger til. Potentialet er stort, og vi må forvente at den udvikling vi er vidner til, også vil fortsætte i fremtiden. Produktionen på Sardinien er dog stadig noget uens m.h.t. til kvaliteten, og producenten er derfor stadig den vigtigste indikator. Før dannelsen af Alperne og Apenninerne udgjorde Sardinien og Korsika en del af en større bjergkæde, der dominerede området. I dag er de to adskilt af det smalle Bonifacio-stræde og udgør henholdsvis Middelhavets næststørste og tredjestørste ø. Langt det meste af Sardinien består af bjerge, dale og bakker præget af kraftig erosion. Undergrunden er overvejende granit og vulkansk klippe med relativt lav bevoksning. Denne høje del af Sardinien er sådan set velegnet til vindyrkning, men potentialet udnyttes kun sjældent. Langt størstedelen af produktionen foregår i de lavereliggende områder tættere på kysten. Øens beliggenhed gør, at vejrforholdene groft kan opdeles i to kategorier. Fælles for dem begge er imidlertid den stabile sol og den moderate mængde nedbør. Forskellen skal søges i den sydvestlige varme afrikanske vind og i den nordøstlige køligere europæiske.Selv om Sardinien altid har tilhørt Italien, har der dog været perioder hvor øen har været under spansk indflydelse. Aragonerne er vel nok den folkegruppe der har haft størst betydning for Sardiniens spanske præg - et præg der til stadighed giver sig til kende på øen. Også vinmæssigt er dette tydeligt, eftersom hovedparten af de lokale druer er af spansk oprindelse. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at næsten ingen af de sardiske druer dyrkes på det italienske fastland. Fordelingen af grønne og blå druer er nogenlunde ens. Af de grønne druer er Nuragus og Vermentino de dominerende, af de røde udgøres de vigtigste af Cannonau, Monica og Carignano. Karakteristiske vine:Vermentino di Gallura: Let til fyldig hvidvin der kan have god krop og karakter. Dyrkes og fremstilles i det bakkede landskab omkring Gallura (nord). Malvasia di Bosa: Tørre eller søde hvide vine, hvoraf de tørre er mest eftertragtede grundet deres duft af tørrede hasselnødder og grønne oliven. Druebasen er malvasia, som er meget udbredt, også på fastlandet. Dyrkes langs kysten syd for Bosa på vestsiden af Sardinien. Moscato di Cagliari: En gylden dessertvin med besnærende personlighed. Kan virkelig blive fyldig, specielt når den fadlagres. Fremstilles sydligt mellem Cagliari og Oristano. Monica di Sardegna: Let frugtbetonet vin med god friskhed. Generelt blød med få tanniner. Drikkes ung. Fremstilles over hele øen, dog med overvægt i den sydvestlige del. Cannonau di Sardegna: Kraftig rødvin, i hovedtypen tør med variende farve. Har kun sjældent gavn af længere tids lagring. Fremstilles over hele øen med dominans i den central-østlige provins Nuoro. Paradoksalt nok er det, der kunne være øens stolte drue, alt for ofte rustikt og dårligt vinificeret og lever sjældent op til Cannonaus sande potentiale. Carignano del Sulcis: En middelkraftig til kraftig vin. Druen carignano giver tætte og sødmefulde vine med en karakteristisk let bitter afslutning. Vintypen har et vist lagringspotentiale og udvikles markant med alderen. Fremstilles kun på Sardiniens sydvestlige spids samt på øerne Sant’Antioco og San Pietro.
  • Sicilien
    Sicilien Italiens sydligste region er en mastodont hvad angår vinproduktion. Efter regionen Apulien kommer Sicilien ind på en suveræn andenplads hvad angår produceret mængde vin. Kigger man efter i statistikkerne vil man ironisk nok kunne konstatere at det er selvsamme region, som internt konsumerer mindst vin!I modsætning til mange af Italiens øvrige regioner har Siciliens vine haft ry for at være lidt grove i stilen og mangle noget raffinement. Det er først i de senere år, at denne opfattelse er blevet ændret i takt med sicilianernes øgede fokus på kvalitet. Der hersker nemlig ikke tvivl om, at Sicilien besidder et enormt potentiale, og at vi kommer til at se langt mere til øens fortræffeligheder i den kommende tid. Set historisk har Siciliens vinmæssige kompetence også haft vægten på søde vine. I første omgang har Marsala-vinene været dominerende og senere er også de Moscato- og Malvasia-baserede vine kommet godt med. I dag er det de tørre vine, som har den primære interesse - især de røde af slagsen. Mange af de hvide vine mangler identitet og har vanskeligt ved at konkurrere med produkterne fra Norditalien. Alt andet lige indebærer de klimatiske forhold nordpå da også en medfødt fordel qua de køligere temperaturer (hvilket er meget afgørende for at bevare flest mulige aroma- og smagsstoffer i druerne).Geografisk er middelhavets største ø ganske karakteristisk. Det trekantede sicilien har trods sin store overflade på næsten 26.000 kvadratkilometer, kun relativt få deciderede vindyrkningsområder. Disse er lokaliseret i hvert deres hjørne og har hver især deres karakteristiske kendetegn. Man vil derfor typisk opdele Sicilien i tre overordnede områder, nemlig den nordøstlige del, den sydøstlige del samt den vestlige zone. Herudover er den sydlige ø Pantelleria en af regionens bedste leverandører af søde og rige Moscato-vine på trods af den nære beliggenhed til Afrika (kun 70 kilometer). Nu uddøde vulkaner har skabt en slags stenvæg langs sydkysten af Pantelleria, som er medvirkende til at tage toppen af de ekstremt varme luftstrømme fra Sahara.Ud over Appenninernes dominans langs den nordøstlige del af regionen, har Sicilien og naboøerne Lipari og Vulcano tre aktive vulkaner, hvoraf Etna er den mest kendte. Alle vulkanområderne er gode vindyrkningsområder grundet bl.a. et meget højt indhold af potassium. Kun 15% af Siciliens overflade ligger under 100 meters højde, så lige bortset fra de allerhøjeste tinder er en utrolig stor del af øens overflade ideel til vindyrkning. Man må derfor også forvente, at de i dag opdyrkede zoner vil blive udvidet i løbet af de kommende årtier.
  • Toscana
    Toscana Fra at have været præget af traditionalisme og faste rutiner er Toscana i dag en af italiens førende og mest innovative regioner. Bastflasken, der i tidernes morgen gjorde Chianti-vin verdenskendt, er nu et symbol som de seriøse producenter ihærdigt prøver at ryste af sig. Som de ganske rigtigt har bevist, er toscanerne i stand til at fremstille vin af verdensklasse, der ikke tåler sammenligning med bastflaskens (på trods af den eventuelle charme) mere middelmådige indhold. Ud over Veneto er Toscana den region i Italien der har flest klassificerede vine. Dette gør Toscana til et af de mest velregulerede områder, hvor man sikrer et konstant kvalitetsniveau. Chianti-vinene udgør stadig hjertet af Toscana, men opmærksomheden har flyttet sig til Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano, Vernaccia di San Gimignano og ikke mindst til de såkaldte Super Toscanere af mere innovativ karakter. Især de sidstnævnte har været med til at trække udviklingen i den rigtige retning.Topografisk veksler toscana mellem bjerge, bakker og plateau’er i en relativt harmonisk fordeling. Den nordlige og østlige del er domineret af Appeninnerne, der afgrænser Toscana mod henholdsvis Emilia-Romagna og Umbrien. Her er vindyrkning udelukket, og vi står tilbage med to landskabstyper der vindyrkningsmæssigt er interessante, nemlig de centrale bakker og de mere kystnære områder. Den centrale del af Toscana har noget nær perfekte forhold for vindyrkning. Langt størstedelen af vinmarkerne er beliggende mellem 100-500 meters højde, temperaturen er god og stabil, og de milde vinde fjerner eventuel fugtophobning samt sikrer afkøling i de varme sommermåneder. Dette centrale bælte går gennem hele regionen fra nord til syd med en bredde på mellem 40-60 kilometer. Omfattet heraf er bl.a. hele Chianti Classico-zonen, Montalcino, Montepulciano og San Gimignano.De kystnære områder er kendetegnet ved et fladere og væsentligt varmere miljø, hvor produktionen fordeler sig i to mindre hovedgrupper. I den nordvestlige del finder vi bl.a. Colli Apuani, Colline Lucchesi og Chianti Colline Pisane. I den sydligste del af Toscana støder vi primært på vinene fra Scansano og Pittigliano.Druemæssigt er Toscana rigt repræsenteret og står for et umådeligt stort antal druer af både "indfødt" og udenlandsk karakter. En enkelt entusiastisk vinmand, Hertug Cosimo III de’ Medici, har i midten af 1800-tallet alene importeret 150 af de i alt 211 druesorter der i dag er registreret i Toscana. De vigtigste grønne druer er Vernaccia, Malvasia og Trebbiano, som ud over at blive vinificeret alene, også indgår som blødgørere i visse røde vine. På den blå side er Sangiovese den absolut mest betydningsfulde drue. Sangiovese findes i et utal af kloner og har mange forskellige navne. Betegnelser som Sangioveto, Brunello og Prugnolo dækker således alle over druer af samme familie. Ud over Sangiovese bør også nævnes Canaiolo Nero og Mammolo som to klassikere fra området.
  • Valle D`Aosta
    Valle D`Aosta Med grænse mod Frankrig og Schweiz ligger Italiens mindste region, hvad angår areal og vinproduktion. De første spor af vindyrkning går tilbage til før romertiden til et folk kaldet Salassi, som kontrollerede passagerne i St. Bernard passet. Det var dog først efter romernes overtagelse, at vinfremstilling i regulær forstand blev til.Klimaet er præget af den nordlige beliggenhed, som giver store skift mellem sommer og vinter. Om vinteren falder der pæne mængder sne, hvorimod sommeren kan give relativt kraftig varme med store forskelle mellem dag- og nattemperaturer. Netop denne veksling i temperatur er kendt for at fremme smags- og aromastofferne i druerne.Intet andet sted i Italien findes et så stort udvalg af druesorter på et så koncentreret område. Godt 30 forskellige druesorter er således repræsenteret, hvoraf de fleste er såkaldte "indfødte".Karakteristiske vine:Valle d’Aosta: En stor D.O.C. med hele 18 vinkategorier og 7 godkendte underzoner, dvs. mindre og afgrænsede områder der falder uden for Aostas hovedzoner. Ikke alle vintyper er lige interessante, men der findes indtil flere, der har et stærkt personligt og utraditionelt præg. Som oplagte eksempler herpå kan eksempelvis nævnes Chambave Moscato (tør), Enfer d’Arvier (Inferno), Malvoisie Pinot Grigio, Arnad-Montjovet og Donnaz som begge er Nebbiolo-baserede.Langt størstedelen af Valle d’Aostas vinproduktion er endnu ikke klassificeret, men tendensen går dog klart i den retning.
  • Veneto
    Veneto Som for mange af Italiens øvrige regioner har Venetos vindyrkning rødder, der rækker langt tilbage i tiden. Allerede 1000 år før Kristi fødsel har Veneto haft en udbredt vinproduktion. Romerne skulle have haft forkærlighed for den søde vin "Rhaetic", som siges at være en forgænger for den moderne Recioto. Regionen har en bred blanding af lokale og internationale druer, men set fra udlandet er det stort set kun de lokale specialiteter, der er i søgelyset. Her tænkes der især på vine som Amarone, Ripasso og Recioto, som kun fremstilles i netop dette område. Eftersom disse vine har en så særegen karakter, er det da også alverdens vinelskere, som står på spring for at købe de gode årgange.Veneto deles tydeligt i bjerge og fladere landskab. Langs hele den nordlige del dominerer Alperne, mod syd de flade områder omkring floden Po, der mod øst munder ud i Adriaterhavet. Hele den centrale del af Veneto nyder godt af de varme luftstrømme fra Adriaterhavet der standses ved Alperne. Denne varmeophobning øger dog samtidig risikoen for kraftige regnskyl, der af og til ender i haglbyer med måske katastrofale følger for vinhøsten. Den væsentligste vinproduktion ligger i den centrale og nordlige del af regionen. Længst mod vest finder vi Gardasøen med de lettere hvide og røde vine, som Custoza og Bardolino. Nord og øst for Verona ligger de vigtige områder Valpolicella og Soave, som for udlandet har den største opmærksomhed. Længere mod øst finder vi Valdobbiadene med deres kendte Prosecco-vine. Længst mod øst nær Treviso og Piave forefindes en større produktion af Cabernet og Merlot.
  • Umbrien
    Umbrien
  • Marchesi Antinori
    Producent Marchesi Antinori

Varer sidevis

Varer sidevis