Toscana

Toscana

Fra at have været præget af traditionalisme og faste rutiner er Toscana i dag en af italiens førende og mest innovative regioner. Bastflasken, der i tidernes morgen gjorde Chianti-vin verdenskendt, er nu et symbol som de seriøse producenter ihærdigt prøver at ryste af sig. Som de ganske rigtigt har bevist, er toscanerne i stand til at fremstille vin af verdensklasse, der ikke tåler sammenligning med bastflaskens (på trods af den eventuelle charme) mere middelmådige indhold.

Ud over Veneto er Toscana den region i Italien der har flest klassificerede vine. Dette gør Toscana til et af de mest velregulerede områder, hvor man sikrer et konstant kvalitetsniveau. Chianti-vinene udgør stadig hjertet af Toscana, men opmærksomheden har flyttet sig til Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano, Vernaccia di San Gimignano og ikke mindst til de såkaldte Super Toscanere af mere innovativ karakter. Især de sidstnævnte har været med til at trække udviklingen i den rigtige retning.

Topografisk veksler toscana mellem bjerge, bakker og plateau’er i en relativt harmonisk fordeling. Den nordlige og østlige del er domineret af Appeninnerne, der afgrænser Toscana mod henholdsvis Emilia-Romagna og Umbrien. Her er vindyrkning udelukket, og vi står tilbage med to landskabstyper der vindyrkningsmæssigt er interessante, nemlig de centrale bakker og de mere kystnære områder. Den centrale del af Toscana har noget nær perfekte forhold for vindyrkning. Langt størstedelen af vinmarkerne er beliggende mellem 100-500 meters højde, temperaturen er god og stabil, og de milde vinde fjerner eventuel fugtophobning samt sikrer afkøling i de varme sommermåneder. Dette centrale bælte går gennem hele regionen fra nord til syd med en bredde på mellem 40-60 kilometer. Omfattet heraf er bl.a. hele Chianti Classico-zonen, Montalcino, Montepulciano og San Gimignano.

De kystnære områder er kendetegnet ved et fladere og væsentligt varmere miljø, hvor produktionen fordeler sig i to mindre hovedgrupper. I den nordvestlige del finder vi bl.a. Colli Apuani, Colline Lucchesi og Chianti Colline Pisane. I den sydligste del af Toscana støder vi primært på vinene fra Scansano og Pittigliano.Druemæssigt er Toscana rigt repræsenteret og står for et umådeligt stort antal druer af både "indfødt" og udenlandsk karakter.

En enkelt entusiastisk vinmand, Hertug Cosimo III de’ Medici, har i midten af 1800-tallet alene importeret 150 af de i alt 211 druesorter der i dag er registreret i Toscana. De vigtigste grønne druer er Vernaccia, Malvasia og Trebbiano, som ud over at blive vinificeret alene, også indgår som blødgørere i visse røde vine. På den blå side er Sangiovese den absolut mest betydningsfulde drue. Sangiovese findes i et utal af kloner og har mange forskellige navne. Betegnelser som Sangioveto, Brunello og Prugnolo dækker således alle over druer af samme familie. Ud over Sangiovese bør også nævnes Canaiolo Nero og Mammolo som to klassikere fra området.